Fremtiden ligner en døende kone i en ungpigekrop

KLUMME I DANSK KIRKETIDENDE, AUGUST 2019

For et par år siden var jeg på ferie på Bali, hvor jeg kan huske, at jeg begyndte at studse over sætningen “and now it’s back to reality”, som mange – med melankoli i stemmen – har det med at bruge, når ferien er ved at nå sin ende. Det gør vi også herhjemme, vi bruger bare ofte “hverdagen” fremfor “virkeligheden” (“så er det tilbage til hverdagen”).

Det, jeg studsede over dengang, og som jeg også har studset over denne sommer, er, hvor forkert det i grunden er, for virkelighed er vel allermest, når vi føler os mest virkelige – mest i live, mest frie og mest os selv? Og det gør vi jo netop, når vi kommer væk fra hverdagens trummerum, uagtet om det er en bounty strand på den anden side af jorden eller en uge i urinstøv på Roskilde Festival. Det er anti-hverdagen, der får blomsten til at gro og sjælen til at danse tango. Så hvorfor ikke gøre hverdagen – de resterende 340 dage af året – mere til en ferie? Hvorfor ikke få mere virkelighed ind i virkeligheden?

Min fornemmelse siger mig, at jeg ikke er den eneste, der går med sådanne tanker. Nærmest hver gang jeg kommer ud (og ja okay, det er ikke så ofte igen), hører jeg mennesker (særligt de yngre af slagsen) tale om at droppe den hidsige karriere, bryde ud af hamsterhjulet og få mere tid til livet. Og når jeg scroller i mit Instagram-feed, vrimler det med statement-posts af unge kvinder om at “træde i karakter som sig selv” og “skide på hvad andre forventer du skal gøre med dit liv”. Og da jeg i dag åbnede min indbakke, faldt jeg over en overskrift, “Top 10 Regrets Of The Dying”, og kunne læse, at de tre ting, som mennesker, der ligger for døden, oftest fortryder, er: “At jeg ikke forfulgte mine drømme”, “at jeg arbejdede for meget og aldrig havde tid til min familie” og “at jeg ikke brugte mere tid med mine venner”. Nummer ni skal også lige nævnes: “At jeg ikke havde modet til at leve i overensstemmelse med mit sande jeg”.

Det, jeg derfor også studser over nu, er, om vi (de unge generationer) er ved at blive godt og grundigt gammelkloge? Måske vil vi slet ikke fortryde i fremtiden, fordi vi lagde vores liv om og prioriterede det væsentlige (det virkelige) igennem hele livet og ikke kun i ferierne? Meget tyder på det.

Comments

comments