Veghedonic

Veghedonic – Fremtidens madstil?

Veghedonic

I sidste uge var jeg sammen med mine kolleger i Future Navigator på sovsekursus hos Meyers, og det handlede om to ting: SMAG og NYDELSE – ikke kalorier, vitaminer, proteiner eller omtanke. Det fik mig til at tænke over, om det er det værd at være vegetar.

Inden jeg begiver mig ud i tankerne bag denne overvejelse, må jeg heller forklare (skulle du ikke allerede vide det), at grunden til, at flere og flere mennesker vælger at blive vegetar eller veganer skyldes ansvarlighed mere end sundhed. Og for en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg selv hverken er veganer eller vegetar. Jeg spiser ikke kød, men fisk og animalske produkter. Det er altså for at understrege pointen, at jeg bruger termen ‘vegetar’ i dette indlæg. Og nu tilbage til pointen – eller overvejelsen: Er det det værd at være vegetar? Mere præcist: Giver det mest mening for mig, at til hver en tid at spise ud fra omtanke for planeten og dyr frem for ud fra, hvad der giver mig den største nydelse? 

Personligt synes jeg, at der er stor værdi i at kunne tilberede og ikke mindst nyde et kulinarisk måltid med andre – ikke for at blive mætte eller sunde, men for at dele en forhåbentlig behagende sanseoplevelse. Og her må jeg jo sande, at sovs kan noget som grøntsager ikke kan, i hver fald ikke alene. Man kan uden tvivl godt lave fabelagtige veggie sauces, som er fortrinlige uden tilbehør i form af ko, gris eller fisk, men spørgsmålet er, om man skal? Nej, ikke om man skal, men om jeg skal.

Mine principper

‘Mine principper’ er et begreb, som jeg spår, får en central rolle i fremtiden. Vores samfund bliver mere fragmenteret og med opbrud på alle fronter. Der er færre ting “at stå på” – færre (leve)regler defineret af de højere magter. Etik, normer, værdier, livsstil, arbejdsform, familiekonstellation etc. bliver derfor i stigende grad op til os selv at vurdere og bestemme, altså have personlige principper for. Et håndgribeligt sted at forholde os til hvem vi er (og gerne vil være) er i vores madvaner. Mad er blevet det nye tøj. Det er her vi udtrykker vores værdier, stil og præferencer. 

Mine madprincipper er ansvarlighed, sundhed og nydelse. Tre principper, som jeg må sande er svære altid at opfylde i et og samme måltid. Men det betyder nu heller ikke så meget. Faktisk er det helt fint, for jeg er kommet frem til, og til accept af, at de ikke nødvendigvis alle tre skal gøre sig gældende på en og samme tid. Det centrale i ‘mine principper’ er nemlig refleksionen: At jeg tager stilling til, hvad og hvorfor jeg spiser, som jeg gør. Det er min legitimering, der tæller, ingen andres. Det betyder dog også, at det kan være svært for andre at gennemskue og navigere i.

For eksempel var jeg i sommer til et bryllup, hvor jeg havde særbestilt en vegetarisk menu. Under middagen taler jeg med min bordherrer om, hvorfor jeg er vegetar. Som en lille opfordring vil jeg i denne sammenhæng nævne, at det er jo er når man er ude, at det er allervigtigt at spise vegetarisk, for det er her, man har mulighed for at skabe bevidsthed hos sin omverden og dermed “impact” 😇

Nå, men tilbage til brylluppet, hvor klokken er blevet to, og jeg står og river en hakkedreng ned, mens min bordherrer ser måbende og forarget til. Og det er der jo ikke noget at sige til! For han kan jo ikke vide, at jeg året forinden lavede den regel (det princip), at jeg godt må spise kød, når der er tale om natmad til bryllupper og andre højtidelige fester… 

Veghedonic

Denne umiddelbart modsigende og særdeles ukategoriske madstil døber jeg hermed Veghedonic.

Veghedonic betyder, at man størstedelen af tiden (fx 80 procent) spiser sundt og vegetarisk med omtanke for planeten, dyr og mennesker, mens man for den resterende del, for eksempel 20 procent, spiser ud fra det, der giver den største nydelse, omend det inkluderer ko og gris. Bemærk: Reglen er ikke et wildcard til at have en madindtagelse, der består af x antal procent kød, men at nydelse er trumfkortet. Med andre ord vælger man sig selv (hedonisme) frem for verden (pligtetik) for x procent af tiden.

Det essentielle i veghedonic er bevidsthed. At man tager stilling. Og derfor kan man argumentere for, at veghedonic faktisk er en mere ansvarlig madstil end hardcore veganisme, for her følger man i princippet bare et udspecificeret regelsæt for, hvad man må og ikke må – som med tiden kan blive vane mere end omtanke.

Comments

comments