Fremtiden bliver spirituel

Det er en ganske almindelig sensommer-formiddag. Det er mandag. Klokken er lidt i 10. Jeg er på vej hen ad Blegdamsvej på Nørrebro, og solen kaster et varmt lys ned over gadens liv af busser, cyklister, barnevognschauffører og folk på vej til møder, aftaler eller en kop kaffe på den lokal café. Jeg ligner en af mange, som jeg kommer gående dér med min sorte computertaske over skulderen. Men jeg er på vej til et interview af de mere specielle. Om lidt har jeg nemlig en aftale med en vaskeægte fremtidsforsker.

Jeg standser foran huset, hvor fremtidsforsker Mette Sillesen har kontor. Huset ser forbavsende fortidigt ud set udefra, men det skal ikke lægge en dæmper på forventningerne. Jeg tager tasken under armen, træder ind af den kæmpemæssige dør, og gør mig mentalt klar til at blive katapulteret ud i fremtiden af Mette.

Mette, du har sagt noget i retning af at i fremtiden rationale og intellekt blive mindre vigtigt og at fremtiden vil handle meget mere om følelser. Hvad hvis jeg siger, at jeg synes, at det lyder lidt bekymrende. Skal jeg være bange?

”Haha, ja det vil nogle måske mene, hvis de skæver til nyhedsstrømmen eller de politiske tendenser i øjeblikket. Nej, du skal ikke være bange. Når jeg siger sådan, handler det om, at siden oplysningstiden så har alt bare handlet om hovedet – idealet har været, at man som menneske skulle være et logisk og rationelt tænkende menneske.

I de seneste år er vi så blevet mere og mere opmærksomme på, at vi som mennesker måske ikke er helt så rationelle i vores handle- og tankemåder, som vi går rundt og tror. Det er én ting. Men vi er også blevet mere opmærksomme på, at vores rationalitet kun er én af flere kompetencer som menneske. Vi er begyndt også at have fokus på, at det, at kunne sanse og føle, også er værdifulde kompetencer, som vi skal sætte mere i spil! Og vi vil have kroppen med. Vi vil gerne gøre brug af både sind, krop, sjæl og hjerte.  Det handler om at være et helt menneske.”

Jeg ved, at du også har en idé om, at fremtidens mennesker vil blive mere spirituelt orienterede – at spiritualitet vil blive en megatrend?

”Ja, jeg tror, man kan tale om, at der sker et paradigmeskifte i disse år, hvor der er ved at opstå nogle helt nye spilleregler for, hvordan vi vil leve og være sammen på. Vi vil have meget mindre fokus på de materielle goder. Grådighed, forbrugersamfundet og den rå kapitalisme er på vej ud. Mange af os har i dag fået opfyldt vores grundlæggende behov, og retter vi vores opmærksomhed imod også at få opfyldt vores åndelige behov. Der er en søgen imod mening og en drøm om at møde det magiske og det guddommelige.

Vi vil i højere grad se hinanden som medmennesker med en krop og en sjæl og have samtaler med hinanden om åndelige emner. Jeg ser en større fokus på individet men samtidig også en søgen mod nye fællesskaber. Der er en stigende bevidsthed hos folk om, at man skal udvikle sin egen åndelighed, men samtidig står det klart, at vi er afhængige af naturen og afhængige af hinanden. Man kan kalde det en følelse af oneness eller forbundethed. Det er ikke noget tilfælde, at et parti som f.eks. Alternativet har medvind i disse år. På mange måder taler deres politik ind i denne her trend!”

Men risikerer vi ikke at trenden både giver plads til at tro og overtro kan trives?

” Jo det kan man sige, og det bliver jo interessant at se, hvad der kommer til at ske. Vi kan jo heller ikke forudse om denne trend bliver en midlertidig trend, eller om den er kommer for at blive. Jeg tror personligt, at den vil få stor betydning for vores måde at tænke på, men det kan da godt være at det for nogle mennesker måske bare bliver nogle overfladiske livsstilsagtige Instagram-opdateringer.”

Hvordan kan Folkekirken drage nytte af denne trend?

”Først og fremmest ligger der jo et kæmpe potentiale i at folk er mere åbne overfor tro og åndelighed. Der vil simpelthen komme en større interesse for det guddommelige. Jeg synes bestemt ikke, at Folkekirken skal sælge ud for at få fat i folk, men man bør da overveje, hvordan man kan imødekomme behovet for en mere spirituel tilgang til kristendommen. Og så handler det for Folkekirken om at skabe en sammenhæng mellem åndelighed og folks hverdag. Vi skal have ånden ind i hverdagen!”

Mange kirker tilbyder i dag meditationsgudstjenester, mindfulness-gudstjenester, retrætetilbud og pilgrimsvandringer. Skal vi have mere af det?

”Ja det er da glimrende.”

Vil vi tale mere med hinanden om tro i fremtiden?

”Ja og det er allerede ved at ændre sig i disse år. Vi taler mere om vores tro end for nogle år siden. I dag begynder det at være sådan at, hvis man ikke er åndelig interesseret på den ene eller anden måde, så er man godt nok et kedeligt menneske! Kigger vi fremad, så vil det simpelthen give social status, at beskæftige sig med de dybere åndelige spørgsmål.

Du taler om fremtidens fokus på  forbundethed mellem mennesker og det, at være et ordentligt menneske – det lyder som om, at det gode gamle kristne bud om næstekærlighed får gode vilkår?

”Det er rigtigt forstået. Hvis vi kigger os om i verden, så begynder vi jo nu i stor stil at kunne aflæse konsekvenserne af det at være egoistiske og grådige – f.eks. i forhold til miljøet, men også på alle mulige andre områder. Derfor åbnes vores øjne for behovet for at agere som ansvarlige, tolerante og rummelige mennesker, der tager sig af hinanden. Verden er blevet mindre, og vi får derigennem en større forståelse for, at vi alle er i samme båd. Det bliver in at være en god verdensborger i fremtiden.

Artikel i AMEN, december 2017
Af Jørgen Michael Rasmussen

Comments

comments