”Lige nu har vi indrette et helt velfærdssystem, der næsten systematisk avler følelsen af fiasko og skam hos de ansatte,” siger Susanne Ekman, der er med i et nyt afsnit af podcasten ”Forråelsens ansigter”. Hun er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet, og så har hun forsket i velfærdsstatens tilstand gennem interviews, feltbesøg samt indsamling af data. Susanne Ekman ser en velfærdsstat, hvor der er opbygget en gæld af løfter, hvor ansvaret for at indfri løfterne bliver flyttet rundt mellem politikere, ledere og i sidste led medarbejderne, der står over for borgerne. Det betyder, ifølge Susanne Ekman, at gælden – altså de brudte løfter – søger derhen, hvor de laver mindst larm, og det er de borgere med de allerstørste behov for hjælp. Og det bliver medarbejderne, der står med det direkte ansvar for det brudte løfte eller den manglende hjælp til borgerne. ”Der er nogle mennesker, der står nogle virkeligheder, der for en del er decideret nedbrydende, fordi dels bliver de bedt om at nå ting, de ikke kan nå og til en standard, de ikke kan lever. Men der er også et enormt misforhold mellem den faglighed, de er blevet udstyret med og så de rammer, de har for at udøve den,” siger Susanne Ekman, der sammenligner velfærdsstaten med finanssektoren i tiden før finanskrisen. Hvordan vi havnede i gældskrisen af løfter og hvad det betyder for borgere og ansatte fortæller hun mere om i podcasten. Og så fortæller hun om visionen om en dogmevelfærdsbevægelse. Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik
”Lige i dag turde jeg simpelthen ikke like dit opslag om de kritiske medarbejdere, selvom jeg er rørende enig. Jeg er bange for at blive sat i bås som en kritisk medarbejder, hvilket en arbejdsgiver – altså en offentlig arbejdsgiver – ikke vil synes om.” Den besked ramte Maj Thorsens indbakke for nylig. Og den er ikke et særsyn. Maj Thorsen har som socialrådgiver i en familieafdeling selv været der. Frygtet at blive kategoriseret som én af de illoyale og vanskelige medarbejdere. Hun har været rystende bange for at stå frem. Som hun selv siger i podcasten: ”På et tidspunkt kunne jeg ikke længere se mig selv i øjnene med det arbejde, jeg lavede. Det var et svigt. Et offentligt og alvorligt omsorgssvigt af børn og unge.” Efter at have forsøgt sig internt valgte hun at gå til medierne. I første omgang anonymt. I dag er det én af hendes missioner, at der skal være bedre vilkår for kritik på de offentlige arbejdspladser. Hun opfordrer altid til, at man begynder internt, men gør det ikke en forskel, så mener hun, at flere skal stå frem offentligt. Hvad det betød for Maj Thorsen selv at stå frem, hvorfor hun mener kritikken er vigtig for ledere og politikere, og hvad hun anbefaler dem, der ønsker at stå frem, at gøre, samt hvordan offentlige ledere og politikere kan fremme vilkårene for kritik, fortæller hun mere om i podcasten. Programmet er det sidste af tre programmer i serien her, hvor vi sætter særligt fokus på de ansattes ytringsfrihed. Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik
”Det er klart, at vi er ansat et sted. Og ja, vi har ytringsfrihed. Men vi skal også være loyale. Og der kan man jo have forskellige tilgange til, hvad der er vigtigt at få frem i offentligheden, og hvad der ikke er. Så jeg kan godt forstå, hvis der er mange, der har svært ved at ytre sig,” siger Pernille Dam Marcussen, der er leder af daginstitutionen Unoden i Viborg. I 2019 blev Pernille Dam Marcussen og Unodens børn og personale med ét landskendte, da de var med i to dokumentarprogrammer på TV2 med titlen ”Eksperimentet med vores børn”. Unodens medarbejdere, forældre og ikke mindst børn lukkede TV2 ind for at følge hverdagen, og seriens eksperiment var at skrue op for normeringen, så der var én voksen til seks børn. I årene inden mærkede hun, hvordan det sled på både hende og personalet, at de ikke kunne bedrive den pædagogik, som de gerne ville, og som de følte sig forpligtet til. ”Pædagogikken blev tilrettelagt for det store fællesskab og ikke for det enkelte barn. Det, der fyldte meget for os, og var motivationen til at sige ja til at være med i programmerne, var, at jeg kunne mærke den moralske stress og en knude i maven. At uanset hvor meget vi knoklede på, så tænkte man ikke over de gode ting, man havde gjort, når man kom hjem. Det, der fyldte for mine medarbejdere, det var det barn, de ikke havde nået. Det er moralsk stress, der kan smadre enhver,” siger Pernille Dam Marcussen. Så hvordan var det at stå frem og vise virkeligheden? Hvor ligger forråelsen og lurer? Og hvordan anbefaler Pernilla Dam Marcussen, at andre offentligt ansatte griber det an, hvis de ønsker at stå frem og fortælle åbent om forholdene? Det fortæller hun mere om i programmet. Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.
”Kritik er et evigt korrektionsmiddel til både forbedring og til at undgå fejl og en måde at sætte nye dagsordner på,” siger Rasmus Willig, der ser ytringsfriheden truet for offentligt ansatte i velfærdssektoren. Det betyder ifølge Rasmus, at vigtig viden om systemer, der ikke fungerer og giver borgeren den nødvendige hjælp, ikke når ledelse og politikere og derfor ikke bliver handlet på. Men det betyder også, at den moralske stress får gode kår blandt de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken eller ventilere deres frustrationer. ”Det har en meget voldsom konsekvens, at man som ansat ikke kan tale om det. Det er ikke bare det, at man ikke kan nå de mange opgaver, men man kan ikke tale om det, man ikke kan nå, og det er faktisk det værste,” siger Rasmus Willig. Rasmus Willig har forsket i de offentligt ansattes ytringsfrihed og har som led i det analyseret hundredvis af svar fra ledere på offentligt ansattes kritik. I dette første af tre nye programmer i serien ”Forråelsens ansigter” fortæller Rasmus Willig om, hvorfor kritikken er vigtig, hvordan det slider på de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken frit uden at frygte konsekvenserne, og hvordan vi som samfund bedre kan værne om de ansattes ytringsfrihed. Rasmus Willig har en ph.d. i sociologi og er tidligere lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har i mange år forsket i begrebet kritik og vilkårene for kritik og ytringsfrihed blandt offentligt ansatte. Og han har skrevet en række bøger om emnet, blandt andet bogen ”Afvæbnet kritik”. Programmet er det første af tre nye programmer i serien, hvor vi sætter særlig fokus på de ansattes ytringsfrihed. Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik
”Tabuet er brudt. Nu kan vi tale om forråelse, og det er et ord, vi bruger. Vi ved, risikoen er der. Vi er nødt til at forholde os til det. Men der, hvor det stadig står og blafrer, det er, at der stadig er enorme mængder af udskamning og skam forbundet med forråelse. Og der er stadig for meget individualisering af problemerne, hvor den enkelte medarbejder eller leder bliver gjort til problemet og bliver hængt ud. Og det løser ingen problemer,” siger Dorthe Birkmose i en liveudgave af podcastserien ”Forråelsens ansigter” optaget på Folkemødet på Bornholm. Dorthe Birkmose debatterer med privat praktiserende socialrådgiver Maj Thorsen om, hvordan vi kommer videre i arbejdet med at undgå forråelse og moralsk stress. Det er en samtale om, hvorvidt mediesagerne gør noget godt, hvordan den moralske stress presser medarbejderne, og hvad der skal til for at vende udviklingen. Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”. Maj Thorsen, privat praktiserende social rådgiver og tidligere whistleblower Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik
Det rammer en hel familie, både børn og forældre, når mødet med systemet bliver til en kamp for at få hjælp. Det fortæller Emil Falster, der har forsket i netop mødet mellem systemet, børn med handicap og deres forældre. I et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller Emil Falster om det, han kalder den strukturelle forråelse, som borgere med handicap og deres pårørende bliver mødt med, når de får brug for hjælp fra systemet. Og at forråelsen begynder med den måde, blandt andet politikere og medier omtaler mennesker med handicap, mener Emil Falster. ”Der er blevet skabt en mulighed for at tale om mennesker med handicap på en nedværdigende måde. Som ’velfærdskannibaler’, der underminerer velfærden for middelklassen og gør livet surt for andre. Men selvom den retorik kan være affødt en lang række forskellige forhold, om det så er økonomisk rationalitet eller menneskesynet, hvor nogle mennesker er mere værd end andre, så er det noget, der går igennem hele strukturen, og som også kommer til udtryk i mødet mellem system og borger,” siger Emil Falster. I programmet fortæller han mere om, hvad kampen betyder for både forældre og børn, og om det aftryk af skamfølelse, som kampen efterlader hos både børn og forældre. Emil Falster er cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet. I hans ph.d.-afhandling gik han blandt andet tæt på mødet mellem systemet og familier med børn med handicap. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Udgivet af www.socialtindblik.dk
Det at få et handicappet barn, det lærer man at håndtere. Det er kampen med kommunen, der har været det hårde. Det fortæller Christian Holm i et nyt afsnit af vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”, der sætter fokus på problemerne med manglende retssikkerhed på handicapområdet, som flere rapporter fra blandt andet Rigsrevisionen har dokumenteret. I programmet fortæller Christian Holm historien om 30 års kamp for hjælp til sin datter, der har flere handicap og i dag bor på et botilbud. Psykolog Dorthe Birkmose medvirker igen i programmet. Hun har beskæftiget sig med forråelse igennem 20 år, og hun ser økonomi og målstyring som en direkte vej til at spore ledelse og medarbejdere væk fra spørgsmålet om, hvad borgerne egentlig har brug for. ”Når man som topleder eller mellemleder kommer til at fare vild og tro, at 'hvis bare jeg kan overholde budgettet, så er jeg lykkedes med min ledelse', så mangler der jo omtanken: 'hvad med borgerne? Fik de den hjælp, de skulle have?' Så når økonomien bliver så vigtig, at den bliver succeskriteriet og et symbol på, at man er en dygtig leder, så risikerer man at blive villig til at gå på kompromis med retssikkerheden,” siger psykolog Dorthe Birkmose, der ser en fare for, at mennesker ikke får den hjælp, de har krav på ifølge lovgivningen, fordi de opgiver kampen. ”Jeg har talt med alt for mange borgere, som enten har givet op, eller som har været meget tæt på at give op. Som tænker, jamen der er jo ikke hjælp at få. Så må vi jo klare os selv, eller så må vi se, om vi kan skaffe nogle penge, så vi selv kan købe os til den hjælp, som vi har brug for. Så køber folk privat handicaphjælper, privat socialrådgiver, privat jurist for at hjælpe sig igennem. Og andre, de lukker og slukker helt, og så hutler de sig igennem livet på bedste beskub. Men med en dyb skuffelse. Fordi man troede rent faktisk, at der ville være et sikkerhedsnet.” Lyt med, og hør Christian Holms historie, og hør Dorthe Birkmose fortælle, hvad den manglende retssikkerhed betyder for borgerne. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Note fra programmet: Link til Christian Holms bog og retssikkerhedskompendium: www.mellem2stole.dk
Kan målstyring, kontrol og tilsyn skabe en øget risiko for forråelse? Det kunne det i hvert fald godt tyde på, når man lytter til denne uges afsnit af ”Forråelsens ansigter”. Her skal du lytte til forfatter og antropolog Dennis Nørmark. Han har researchet, gennemtrawlet statistikker og lavet utallige interviews om konsekvenserne af de seneste mange års bestræbelser på effektiviseringer, kontroller, strømlining og dokumentation. Sammen med filosof Anders Fogh Jensen skrev han så i 2018 bogen ”Pseudoarbejde”. Deres konklusion er, at aldrig før har vi brugt så meget tid på overflødige arbejdsopgaver. Og det gælder også i sundheds- og omsorgssektoren, fortæller Dennis Nørmark. ”Når det eneste, du går på arbejde for, er at følge proceduren, så vil du helt automatisk forskyde dit fokus fra virkeligheden og over imod papiret i stedet for,” siger Dennis Nørmark i podcasten. Han mener, at særligt sundheds- og omsorgssektoren er ramt af pseudoarbejde, der ikke bliver skabt af medarbejderne, men som derimod kommer til at presse medarbejderne væk fra deres kerneopgave. Hør mere i podcasten om, hvordan pseudoarbejdet opstår i social- og omsorgssektoren, hvordan det påvirker både medarbejdere og borgere, og om hvad der skal til for at komme pseudoarbejdet til livs. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Er mål og styring til for den enkelte borgers eller for systemets skyld? Det tager vi op i tredje afsnit i anden sæson af podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Det handler om de mange tilsyn og mål, som styrer det pædagogiske arbejde i sociale tilbud for socialt og psykisk udsatte borgere. ”Vi ved fra forskningen, at så opstår der straks en risiko for tunnelsyn. Fordi ved at lave et mål om, at vi skal nå det her, så risikerer man, at målet kommer til at blive det vigtigste, siger psykolog og ekspert i forråelse, Dorthe Birkmose, i podcasten. Hun mener derfor, at målstyringen risikerer at gå ud over kvaliteten af det sociale og pædagogisk arbejde. Alligevel er målstyringen i dag så udbredt i det sociale og pædagogiske arbejde, at den begrænser det pædagogiske handlerum så meget, at pædagogerne bruger mere fokus på dokumentation og mål end på det, de mener vil være den rette indsats for borgeren. Det fortæller to ledere af sociale tilbud om i podcasten. Hvorfor målstyringen ikke virker, og hvad det betyder for både de ansatte og borgerne, kan du høre fortæller Dorthe Birkmose om i podcasten. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Alt for meget handlede om at nå nogle fastsatte mål, og alt for lidt om reelt at hjælpe borgerne tilbage i job. Det betød, at Camilla måtte arbejde ekstra for hjælpe borgerne på en måde, som hun mente var både fagligt forsvarlig og langsigtet. Det endte i en sygemelding med stress. ”Jeg vidste godt, hvad der var godt for min statistik. Men det var ikke det bedste for borgerne,” fortæller hun i ugens afsnit af ”Forråelsens ansigter”. I programmet fortæller psykolog Dorthe Birkmose om de udveje, som man som medarbejder kan gribe til, når man mærker den moralske stress. Altså når man på grund af arbejdsbetingelserne ikke kan hjælpe borgerne på en måde, som ens faglighed ellers ville give mulighed for. Selvom det på en arbejdsplads kan se ud, som om nogle bliver påvirkede af den moralske stress, mens det måske ikke bider på andre, der ufortrødent arbejder videre, så mener Dorthe Birkmose, at alle i sidste ende bliver påvirkede. Og i sidste ende kan den moralske stress føre til resignation og i værste fald forråelse. ”Det er så lumskt med forråelsen. Det kan ligne, at man er robust. Det kan ligne, at man kan tage det. Og det kan ligne, at man ikke har nogen problemer. Men det har man jo. Men dem, der tydeligst pines af den moralske stress, det er alle dem, der ved af erfaring, at de kan hjælpe folk,” siger Dorthe Birkmose i podcasten. Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
De har fagligheden. De kan se behovet for hjælp hos borgeren. Og de kan hjælpe borgeren. Men arbejdsbetingelserne gør det umuligt både at bruge fagligheden og hjælpe borgeren. Scenariet her er langt fra enestående. Det er virkeligheden for mange medarbejdere i velfærdssektoren, fortæller psykolog Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsen ansigter”. Programmet er det første i en ny sæson af podcastserien. I første sæson så vi på forråelsen fra mange forskellige perspektiver. I denne sæson sætter vi så særlig fokus på den moralske stress, og hvad styringen og særligt målstyringen betyder for medarbejderne og fagligheden i velfærdssektoren. Fast ekspert i serien er igen psykolog Dorthe Birkmose, som har beskæftiget sig med forråelse i næsten 20 år. Hun har skrevet bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motivet”. ”Det hedder moralsk stress, fordi det river og flår i ens moral, når man må gå på kompromis med sin faglighed. Når man ikke har et fagligt råderum til at udføre sit arbejde, som man ved, at man ville kunne udføre det,” siger Dorthe Birkmose i podcasten. I podcasten kan du høre Dorthe Birkmose fortælle mere om den moralske stress og betydningen af den moralske stress. Og så kan du møde en medarbejder fortælle om, hvordan hun oplever den moralske stress på daglig basis. Lyt med her og følg podcasten de næste fem uger. Programmet er tilrettelagt og redigeret af Niels Svanborg. Musik: Johannes Elslo
”Jo mere vi skammer os, og jo mere vi ikke får sat ord på den, jo mere forrået bliver vi, fordi vi bliver tyndslidte.” Sådan siger Katja Balslev Nielsen, der har skrevet bogen ”Skam i professionelle relationer”. Hun medvirker i et særligt bonusafsnit i podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Skammen har Katja Balslev Nielsen selv mærket i sit virke i beskæftigelsessystemet. Og det er hun ikke ene om, mener hun. Skammen er på begge sider af ’skrivebordet’ mellem den velfærdsprofessionelle og borgeren, fortæller Katja Balslev Nielsen i podcasten. Det kan være skammen over ikke at slå til som medarbejder, skammen over systemet eller måske lige frem skammen over hele faggruppen. Og det kan være skammen over selv at skamme sig. Men skammen er gift i velfærdssektoren, mener Katja Balslev Olsen. Særligt, fordi den risikerer at blive skubbet videre i systemet fra den velfærdsprofessionelle til borgeren. Konsekvensen er, at borgerne får skylden, og skammen forplanter sig i dem. I podcasten fortæller Katja Balslev Nielsen mere om, hvordan skammen kan blive tydelig og fylde mere, så den ikke ender i forråelse, og så den måske kan tage skyldfølelsen fra både ansatte og borgere. Bonusafsnittet er en forløber for en ny programrække i serien, der kommer i slutningen af oktober måned. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen
Tilgængelig på
Bedømmelser
Anmeldelser
Vær den første til at anmelde denne titel
