Det er den 17. maj. Norges nationaldag. Optog og parader. Nationaldragter og norske flag overalt. Norge fik sin frie forfatning den 17. maj 1814 – og i nogle få berusende sommermåneder var Norge et frit land med egen konge – indtil svenskerne i efteråret tvang Norge ind under den svenske konge. Norge blev svensk. Nordmændene blev ikke spurgt.I 434 år havde Norge været i union med Danmark. Frederiksborg er et dansk-norsk slot, bygget og beboet af dansk-norske konger. Holberg ...
Danmarks første astronaut - Danmarks første astronautportræt. Lørdag den 4. maj blev Maria Wandels helt nye portræt af Andreas Mogensen afsløret på Frederiksborg, hvor det nu indgår i den permanente samling og kan ses på 3. sal. Portrættet blev afsløret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt sammen med Andreas Mogensen i stue 84, og derefter blev portrættet fejret i Riddersalen med denne udsolgte talk for 250 siddende gæster. Andreas Mogensen blev interviewet sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung i vores faste format ’Talk med Tore Leifer’. Denne uges episode er altså optaget i Riddersalen foran et publikum. Mød Andreas Mogensen - og hør, hvordan det var at blive portrætteret svævende vægtløs på den internationale rumstation. Hvad ser han selv i billedet? Og hvad er det for en særlig evighedskasse, kunstneren har givet ham i hænderne? Er det selve universets hemmelighed?
Det bliver som sørgelig ruin, at Christian 4.s børs i år må fejre sit 400-års-jubilæum. Historikeren Anders Ravn Sørensen (også kendt for Maleriets forbandelse - hør episode 36) har i det seneste år arbejdet på en bog om Børsens historie. Det er både erhvervs- og kulturhistorie, der bringer os fra renæssancens voldssamfund til et moderne, velstående og demokratisk Danmark. For Christian 4. var Børsen et dyrt prestigeprojekt, der ikke lykkedes. Men efterhånden blev den en succes, og rummede Københavns Fondsbørs helt til 1974. I ugens PORTRÆT går vi fra sal til sal på Frederiksborg, fra maleriet af Børsen til 1600-tallets velstående borgerskab af købmænd og vinhandlere, 1700-tallets slaveejere og 1800-tallets industrimænd med høj hat og aktier.
23. april 1924 blev NINA BANG ikke bare Danmarks første kvindelige minister - men også den første kvinde i hele verden, der var minister i en demokratisk valgt regering. Som kvinde og socialist mødte hun stor modstand og blev en af Danmarks mest karikerede personer. Nina Bang var en af de første kvindelige akademikere og kæmpede for kvinders stemmeret og kvinders faglige organisering, men hun var ikke superfan af kvindebevægelsen. For hende var klassekampen vigtigere. Historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen fortæller om pioneren Nina Bang.
"Hun slår en knytnæve i bordet, hver gang hun udgiver en roman," skrev Tom Kristensen om forfatteren Hulda Lütken. Tove Ditlevsen beundrede hende og var en lille smule jaloux. Knut Hamsun roste hende i høje toner, men syntes samtidig, at hun var en tand for hård og ubarmhjertig i sine romaner. Hulda Lütkens roman "De uansvarlige" (1933) er en mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam, og er lige blevet genudgivet. Hun er også en af de 12 "Damer der fik nok" i Sara Alforts nye bog om generationen af kvinder, der tæller Tove Jansson, Ester Nagel, Cora Sandel, Karen Blixen og Thit Jensen. Sara Alfort er litteraturhistoriker og er slået igennem med de to bøger ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”. Om skamløse, umættelige og længselsfulde kvinder, der ikke ville tie stille og sidde pænt i hjørnet af en stue. De ændrede grænserne for, hvad en kvinde var og kunne – og banede vejen for det samfund, vi har i dag. Og Hulda Lütken (1896-1946) er hovedperson i denne episode af PORTRÆT.
Så er det nu! Nu er de der! De 12.000 blomsterløg, som blev lagt i barokhaven i oktober. Hyacinterne er fremme, tulipaner, kejserliljer og narcisser står på spring. “Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til én, som jeg har kær.” Men du behøver ikke købe hyacinterne, hverken de hvide eller de blå. Det er helt gratis at gå tur i Frederiksborgs fantastiske slotshave. Her er en redigeret reprise fra oktober: slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard om de 12.000 blomsterløg, der bliver lagt med boremaskine, for at vi kan glædes over dem i april og maj!
På Frederiksborg hænger en mængde historiemalerier. Museet er skabt som en stor billedbog, der skulle fortælle de besøgende om begivenheder som det sidste kongemord i 1286, Christian 4.s kroning i 1596, arvehyldningen og enevælden i 1660, Grundlovens tilblivelse i 1848 og mange flere. De fortæller om fortidige begivenheder, der gennem tiden – og gennem malerierne – har fået en særlig historisk betydning. De er blevet brugt igen og igen i historiebøgerne. Her bruges de til at fortælle om den tid, de skildrer – mens den tid, de er lavet i, ofte glemmes. Men hvilken tid og hvilket historiesyn udsprang malerierne af? Vores udstillingsmedarbejder, cand. mag. Hans Fabricius-Rahbek har i sit speciale undersøgt, hvordan netop historiemalerierne her fra Frederiksborg er blevet brugt i historiebøger i vores egen tid, inden for de sidste ca. 25 år. Hvordan de forskellige historikere og historiefortællere balancerer de fortider, der bor i historiemalerierne. 1: Den begivenhed, maleriet skildrer. 2: Den tid, hvor maleriet blev til. 3: Senere tiders brug af maleriet.
Der var snestorm, da Dannevirke blev evakueret i begyndelsen af februar 1864. Mere end 30.000 danske soldater forlod det ikoniske og stærkt symbolladede fæstningsværk ved Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbøl 80 kilometer nordpå. På Niels Simonsens maleri fra samme år ser vi de menige soldater møjsommeligt slæbe en af de danske kanoner gennem snedriverne, så den ikke falder i fjendens hænder. I sidste uge fortalte vi om udstillingen SOLDATER på Hirschsprung, hvor vi fra Frederiksborg har udlånt omkring 20 malerier fra vores store samling. I dag gælder det Jens Wendel-Hansens bog De træer, de drypper endnu om de spor, som nederlaget i 1864 har trukket i dansk politik lige siden – og helt op til i dag.
Med de slesvigske krige 1848-51 og 1864 træder den menige soldat ind på scenen, også i malerkunsten. Begreber som folk og nation kommer på mode i byerne, og de værnepligtige bondesoldater - landsoldaterne - bliver levendegjorte billeder på danskhed og heltemod. Netop billeder er vigtige, når man skal opbygge en nation. Og kampen om billeder og forestillinger er stadig vigtig, også i dag. For vores idé om et land og et folk. For vores opfattelse af krig. Hirschsprung, det fine lille museum i København, viser med udstillingen SOLDATER - KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864, hvordan soldaten får sin plads i kunsten, netop mens Danmark går fra enevælde til (en slags) demokrati og det moderne Danmark opstår. Fra Frederiksborgs enorme samling har vi udlånt 28 malerier til udstillingen. Dem taler vi om i dag med udstillingens kurator, Rasmus Kjærboe. I næste uge ser vi på, hvordan de slesvigske krige og ikke mindst nederlaget i 1864 stadig præger dansk politik den dag i dag. "De træer, de drypper endnu". Og det vil de blive ved med.
Natalie Zahle blandede sig ikke gerne i den offentlige debat om kvindefrigørelse – men hun skabte frigørelse i praksis. Natalie Zahle (1827-1913) var en pionér. Hun er en af de ret få kvinder, der har fået plads i samlingen på Frederiksborg i egen ret – ikke som dronning, prinsesse eller grevinde – men som iværksætter, organisator og pionér. Som skoleleder, uddannelsesreformator, inspirator. Natalie Zahle så - i årene omkring Grundloven i 1849 - at kvinderne og deres intellekt var en uudnyttet samfunds-ressource. At viden, uddannelse og indsigt kunne gøre kvinderne stærke og give dem frihed. Hun skabte et helt uddannelses-imperium, som stadig findes den dag i dag – og det var også hende, der indførte klasselæreren i det danske skolesystem. Historikeren og etnografen, dr.phil. og professor emerita Birgitte Possing har skrevet den store biografi om Natalie Zahle. Vi har inviteret hende herop på Frederiksborg.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Også med eksotiske malerier fra Istanbul og Kairo. Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, i Rom. Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk. I denne anden episode handler det om opholdet i Rom, mødet med Jerichau – og karrieren som erhvervsdrivende, kunstner, mor og hustru – med en syg mand og en voksende børneflok. Om evnen til at skabe netværk og gåpåmodet til at rende dronning Victoria på dørene. Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, i Rom. Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk. I denne første episode handler det om mødet med de danske kunstkritikere, da hun første gang skulle udstille i København i 1849. Om hendes barndom og ungdom i det nuværende Polen og hendes uddannelse i Tyskland – indtil opholdet i Rom, hvor hun for alvor skal vise sit værd. Det kommer i næste episode. Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.
Tilgængelig på
Bedømmelser
Anmeldelser
Vær den første til at anmelde denne titel
