Ny natur - og mere natur - er nødvendigt, når vi skal have mere biodiversitet i Danmark. Vi har forpligtiget os til 30% beskyttede naturområder i 2030, og den målsætning er vi meget langt fra at kunne overholde på nuværende tidspunkt. For nylig mødtes en flok naturfagsstuderende fra universiteterne i Aalborg, Odense, Aarhus og København samt skovskolerne på en konference i Odense med fokus på Ny natur. Og undervejs blev de sat til at løse en svær opgave, der gik ud på at omlægge 200 hektar tidligere landbrugsjord til områder med skov, vand, græsning og stier. En opgave, som er fra virkelighedens verden, da Aarhus Kommune netop er igang med at løse den konkrete opgave. Men hvordan tager man hensyn til både biodiversitet, naboer, perioder med tørke eller voldsomme regnskyl? Det er ikke nogen let opgave - for også regler og direktiver kan spænde ben for de bedste løsninger. I podcasten møder du: Frederikke Natorp, studerende ved Aarhus Universitet på kandidatuddannelsen for biologi Nikoline Christensen bachelorstuderende i biologi ved Aarhus Universitet Mathias Slott, biologistuderende ved Syddansk Universitet Peter Søgaard, biolog ved Aarhus Kommune Pil Pedersen, biolog og adjunkt ved Aarhus Universitet Journalist Diana Bach har tilrettelagt og interviewet på konferencen, og Charlotte Ostertag har produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.
Birketræer gnavet over spåne for spåne. Ny-anlagte kanaler og den ene dæmning efter den anden. Bæveren sætter sine spor, hvor den holder til. Og det er efterhånden flere og flere steder i Danmark. I år er det 25 år siden, at 18 bævere blev sat ud i Flynder Å i Klosterheden Plantage mellem Struer og Lemvig efter 2.500 års fravær i Danmark. Til gavn og glæde for nogle og til ulempe for andre. De 18 bævere, der blev sat ud i Klosterheden, har siden formeret sig og er blevet til et sted mellem 250 og 350 bævere. Efterhånden som bestanden er vokset, har de spredt sig fra området til omkring Varde i syd til Vesthimmerland langs Limfjorden og Thy i nord. På Naturens Vegne tager dig med på tur langs et af de vandløb i Klosterheden, hvor bæveren bor, bygger og boltrer sig. Seniorkonsulent ved Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen, har fulgt bæverne tæt. Som daværende skovrider i Klosterheden var han med til at hente dyrene hjem til Danmark og sætte dem ud i Flynder Å-systemet. Ud over de 18 bævere, som blev sat ud i Klosterheden i 1999, blev der også sat bævere ud i Nordsjælland. I alt 23 bævere fordelt over årene 2009, 10 og 11. Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
Hvor står den kommende generation af landmænd i forhold til ønsket om - og kravet til - et mindre klimabelastende landbrug, der i højere grad spiller sammen med naturen? Det ligger blandt andet i hænderne på landbrugsskolerne at forberede landbrugseleverne på den virkelighed, som de kommer ud til efter endt uddannelse. Selvom det stadig kun er 2 ud af 12 landbrugsskoler under foreningen Danske Landbrugsskoler, der er baseret på undervisning i udelukkende økologisk landbrug (nemlig Kalø Økologisk Landbrugsskole og ZBC Jernbjerggaard), så er bæredygtighed et selvstændigt f*g på alle skolerne. Økologi er et valgfag, men det er også en del af alle andre f*g på uddannelsen - ligesom biodiversitet, klimatilpasning og cirkulær bioøkonomi. På Naturens Vegne besøgte Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk ved Nibe, hvor godt 250 elever har deres daglige gang fordelt over den grundlæggende landmandsuddannelse og tilhørende overbygninger. Faglærer og stedfortrædende uddannelsesleder, Natasja Rosendahl, fortæller om færre fordomme om og flere favntag med bæredygtig landbrugsproduktion gennem den periode på 16 år, hvor hun har undervist på Lundbæk. Og to af skolens elever, 22-årige Rasmus Staun og 21-årige Marcus Sund, med forkærlighed for henholdsvis økologisk og konventionelt landbrugsproduktion, fortæller hvordan de vil gribe deres virke som landmænd an. Optagelserne til dette afsnit er sket før 22. februar, hvor Svarer-udvalget kom med sit forslag til en grøn skattereform, som skal bidrage til at nedbringe udledningen af drihusgasser i Danmark - blandt andet fra dansk landbrug. Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
Angst, stress, depression er blevet en folkesygdom, som ødelægger livet for rigtigt mange mennesker. I podcasten fortæller leder af naturbaserede indsatser hos Fonden Mental Sundhed, Dorthe Djernis om naturen som terapirum. Dorthe Djernis er autoristeret psykolog og har en PhD i naturbaseret mindfullness. Hun har lavet mange naturbaserede forløb med forskellige målgrupper - blandt andet med unge studerende. Hun fortæller om fordelene ved at bruge naturen til behandling af angst, stress, depression og PTSD, men også om vigtigheden af at udvikle og forske i naturen som en terapeutisk ramme i behandlingen. Forskningen viser nemlig klart, at der er positive virkninger både mentalt, kropsligt og socialt ved at være i naturen. Du møder også de to kvinder Emma Lyeteg Lund og Chipo Marisa Petersen, der begge var ramt af stress og angst, mens de studerede. De fortæller om den hjælp et naturbaseret forløb med mindfullness, meditation og nærværsøvelser var for dem tilbage i 2017. I 2021 angav lidt over 13% af danskerne over 16 år, at de led af depression eller havde senfølger efter depression. Det svarer til næsten 775.000 mennesker. Tilsvarende antal mennesker angav at have angst eller senfølger efter det. Og hver tredje kvinde og hver fjerde mand i Danmark var plaget af en høj grad af stress. Tallene er hentet fra Den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen udgav i begyndelsen af 2022. Den store udfordring med det mentale helbred i den danske befolkning har fået 15. Juni Fonden til at bevilge op til 100 millioner kroner til et program, der skal støtte forskning i - og udvikling af - naturbaserede metoder og tilbud i hele landet. Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.
Kulturoplevelser behøver ikke altid at foregå i bygninger indrettet til kunst, litteratur og teater. Kultur kan sagtens opleves i naturen - endda med flere fordele. Jannie Schjødt Kold er forfatter og dramatiker og har skrevet flere stykker teater, der kan opleves i naturen, hvor fortællingerne spiller sammen med bakker, dale og udsigt. Hun fortæller i dette afsnit af På Naturens Vegne, at oplevelsen af teaterstykket i større grad bliver ens egen og kommer mere ind under huden, fordi det foregår i den afstressende natur. Og så gavner naturen kulturen og omvendt. Lydfortællingerne inviterer et nyt publikum ind i kulturens verden, fordi det foregår i naturen - samtidig med at iscenesættelsen i naturen tiltrækker nyt publikum fra kulturen. Jannie Schjødt Kold har blandt andet skrevet 'Under Isen', som blev til som et stykke 'usynligt teater' under corona-nedlukningen i 2020. Et teaterstykke, der udspiller sig, mens man går en syv kilometer lang rute fra Øhavsmuseet i Faaborg og op gennem Svanninge Bjerge - fem professionelle skuespillere lægger stemmer til. Du hører korte uddrag af stykket her i podcasten - hele stykket kan du downloade fra BaggårdTeatrets hjemmeside: https://www.baggaardteatret.dk/ Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.
En DNA-støvsuger. Det lyder lidt som et selv-opfundet ord - Det findes i hvert fald ikke i ordbogen. Alligevel er det et ord, der beskriver en del af ny dansk forskning på miljø-DNA-området. Kristine Bohmann er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet og sammen med en lille forskningsgruppe, arbejder hun på at suge DNA ud af luften for at kortlægge, hvilke dyr, der opholder sig i et givent område. Selvom tanken i første omgang bare var en vild idé, så er det nu reel forskning, som på et tidspunkt - forhåbentligt - bliver en metode, der kan kortlægge biodiversitet og måske endda hjælpe med at beskytte truede arter. I dette afsnit af På Naturens Vegne kan du høre om fascinerende forskning fortalt i skoven i Tisvilde Hegn. Podcasten er produceret af Charlotte Ostertag for Naturmødet i Hjørring Kommune.
Bynatur nytter altså også noget. Selvom naturområderne i byerne og i de private haver aldrig bliver lige så vilde som den 'naturlige natur', så er der faktisk langt mere at hente ved at skabe et vildt miljø i haverne, der tækkes insekter og dyr, end man skulle tro. For med 1,2 millioner villahaver i Danmark, så bliver det faktisk til en hel del, hvis alle bare gør lidt, siger Mikael Elke Lund, der er økofacilitator og direktør i Landsforeningen Praktisk Økologi. I dette afsnit af På Naturens Vegne har Charlotte Ostertag sat ham stævne ved Brøndby Rådhus, hvor man er i gang med at lave en biodiversitetspark ud af de grønne områder, der omkranser rådhuset. Med udgangspunkt i parken fortæller Mikael Elke Lund, hvilken forskel det gør, hvis man som privat borger giver biodiversiteten en hånd - hvad enten man har have eller altan. Podcasten er produceret for Naturmødet i Hjørring Kommune.
Da Aage V. Jensen Naturfond i 2010 købte området ved Filsø var det med et ambitiøst projekt for øje. Fonden ville genskabe søen og det tabte fugleliv. Filsø, der ligger mellem Vadehavet og Ringkøbing Fjord, var oprindeligt 2800 hektar stor, inden den blev afvandet og udlagt til lansbrugsjorde. I dag - efter genskabelsen - er selve søen på 915 hektar, mens hele naturområdet inkl. sø tæller 2308 hektar - det svarer til et areal på 3.232 fodboldbaner. I Filsø-projektet er fiske- og fuglebestand blevet talt op igen og igen, ligesom floraen både over og under vand er blevet fulgt meget tæt. Naturgenopretningen af Filsø har vist sig meget succesfuld, og i dag er området en naturperle, med ro og plads til både odder, traner og ulve. Og de rævesikre fugleøer er attraktive for de flere hundrede tusinde fugle, der hvert år gør holdt på deres trækruter. Driftsleder ved Aage V. Jensen Naturfond, Fyn og Sydjylland, Sanne Frederiksen medvirker og fortæller om processen fra landbrugsjorde til det unikke naturområde, som det er i dag. Charlotte Ostertag har produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.
Er naturen for alle? Ja, men det er ikke lige let for at alle at komme ud i den. Et handicap kan spænde ben for at komme ud at nyde skov, strand, enge og moser. Men relancering af den digitale platform udinaturen.dk gør det lettere at navigere i, hvilke naturområder og -stier, der kan benyttes med det handicap, man har. I dette afsfnit af På Naturens Vegne fortæller Gerhard Korbo om forhindringer, men også muligheder for at komme i den natur, som han elsker, og som han også kom meget i, før han blev lam i underkroppen ved en mountainbike-ulykke for ti år siden. Gerhard Korbo er frivillig frontløber i projekt 'Natur for alle', som Videnscenter om handicap er tovholder på. Han tester sammen med de øvrige frontløbere i hele landet - som alle er mennesker med et handicap - hvorvidt et naturområde er tilgængeligt med forskellige typer af handicap. For parkforvalter Lene Larsen og landinspektør Peter Pedersen fra Aalborg Kommunes afdeling for Byer og Natur, som varetager de grønne områder i kommunen, er det en stor hjælp at få Gerhards og hans frivillige frontløber-kollegers syn på naturområdernes tilgængelighed. Danmarks guide til natur- og friluftsoplevelser - også for mennesker med handicap - finder du på www.udinaturen.dk Charlotte Ostertag har produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.
På overfladen ser alt måske fint ud. Men under overfladen.... Det handler om havet og fjordene, som ikke er i helt så god stand, som man kunne ønske det. Og som Danmark har forpligtiget sig til. Dette afsnit er optaget på Naturmødet 2023, hvor moderator Vicky Knudsen på LIfe-scenen havde besøg af tre gæster, der talte om udledning af næringstoffer, ålegræs, bund- og bomtrawl og naturzoner på havet. De tre gæster var Stiig Markager professor og forsker i havmiljø ved Aarhus Universitet, Peter Grønkjær, professor ved Institut for biologi ved Aarhus Universitet og Alfred Fisker Hansen, som er næstformand i Danmarks Fiskeriforening og selvstændig fisker gennem mere end 40 år. Charlotte Ostertag har produceret podcasten, På naturens vegne, for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.
En tur i skoven, snobrød over et bål eller en slentretur med sand mellem tæerne og hav så langt øjet rækker. Naturen har en vigtig rolle, når det kommer til at bringe vores mentale sundhed i balance. Og det gælder uanset om man bare er hverdagstravl eller om livet udfordrer os med alvorlig sygdom, angst, stres eller depression. Dette afsnit er optaget på Naturmødet 2023, hvor moderator Vicky Knudsen på LIfe-scenen havde besøg af tre gæster, der talte om hvordan naturen kan gøre en forskel for vores mentale sundhed. De tre gæster var Jes Aagard fra Naturstyrelsen, som er cand. scient. i biologi og naturvejleder. Dorthe Varning Poulsen fra Københavns Universitet, som forsker i naturens betydning for mennesker og blandt også har en Ph.d. i naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Og Jakob Andersen, som har fundet stor hjælp i naturen til at leve med social angst. Charlotte Ostertag har produceret podcasten På naturens vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.
For bare ti år siden kørte han op og ned ad ramper, trapper og gelændere i det indre København. I dag lever og ånder han for naturen. I dette afsnit skal du møde Emil Poulsen, som er blevet kåret som Danmarks Bedste Naturformidler 2023. Emil er naturfotograf og – formidler – og måske mest kendt som natur-tik-tok’eren på grund af sin store følgerskare på Tik Tok. Men ud over at tage flotte billeder, så tager han også sin rolle som formidler alvorligt. Charlotte Ostertag har produceret podcasten På naturens vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.
Tilgængelig på
Bedømmelser
Anmeldelser
Vær den første til at anmelde denne titel
